Harpiks røgelse er størknede dråber af plantesaft, som du lægger på glødende kul eller en varmeplade, hvor varmen frigiver duften uden tilsat parfume. Den er til dig, der vil arbejde med råvaren selv: olibanum, myrra, copal, benzoin, dammar og drageblod, sammensatte ritualblandinger og arabisk bakhoor, samt holdere og skeer, der tåler varmen.
Harpikserne og hvor de kommer fra
Harpiks er træets eget sårplaster. Når barken bliver skåret, siver en tyktflydende saft ud og størkner i luften til hårde eller halvbløde klumper. Saften indeholder flygtige olier, og derfor folder duften sig ud, når harpiksen varmes op.
-
Olibanum, også kaldet frankincense eller virak, kommer fra træer i slægten Boswellia på Den Arabiske Halvø, på Afrikas Horn og i Indien. Duften er lys, let citrusagtig og balsamisk.
-
Myrra kommer fra buske og små træer i slægten Commiphora i samme region. Den er mørkere, bitter og varm.
-
Copal stammer især fra Bursera-træer i Mexico og Mellemamerika, hvor den stadig brændes ved ceremonier. Hvid copal er frisk, harpiksagtig og let citrusagtig.
-
Benzoin høstes fra Styrax-træer i Sydøstasien og dufter varmt og vaniljeagtigt.
-
Dammar kommer fra sydøstasiatiske træer og har en lys, ren duft.
-
Drageblod er en rød harpiks, der høstes fra flere planter, blandt andet Dracaena og rotangpalmen Daemonorops.
Blandinger og bakhoor
Ud over de rene harpikser finder du blandinger af flere harpikser og tørrede urter, sammensat og navngivet efter den stemning, de er tænkt til, som katedral, ritual og meditation. Bakhoor er en arabisk tradition, hvor træflis mættes med harpiks, oud og duftolier og brændes i små stykker, ofte for at dufte hjemmet, når der kommer gæster. Duften er sød, tung og hænger længe i tekstiler. Flere af harpikserne kan også bruges i saunaen, og dem finder du under harpiks til saunagus.
Sådan vælger du harpiks
-
Start med olibanum: Den er mild og tilgivende. Copal er tæt på og lidt lysere. Myrra og drageblod er markant tungere.
-
Se på kornstørrelsen: Store, hele tårer smelter langsomt og jævnt. Knust harpiks og pulver afgiver duften hurtigt og kraftigt. Er du til den fint malede form, så se røgelsespulver.
-
Vurder renheden: God harpiks er tør, dufter tydeligt ved stuetemperatur og indeholder kun lidt barkgrus.
-
Regn udstyret med: Du skal bruge kul eller en varmeplade, en varmefast skål med sand og gerne en ske eller tang.
Sådan brænder du harpiks
Fyld en varmefast skål med et lag sand eller aske. Tænd et stykke kul til røgelse, læg det i sandet og vent, til det er dækket af et tyndt lag grå aske. Læg så en enkelt klump på størrelse med et riskorn eller en ært på kullet. Duften er rundest i begyndelsen, og når harpiksen begynder at sværte og lugte brændt, skraber du resten af med skeen og lægger et nyt korn på. Vil du have mindre røg og en blødere duft, så brug en justerbar varmeplade eller en brænder, hvor harpiksen ligger over varmen og ikke direkte på gløden.
Harpiks giver kraftigere røg end pinde og kegler. Brug små mængder, luft ud bagefter, og hold børn og dyr væk fra det glødende kul. Kullet er varmt længe efter, at røgen er stilnet af. Har du brug for et fast sted til skålen, finder du modeller blandt vores røgelsesholder-udvalg, og hele sortimentet af røgelse samler de øvrige former.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er forskellen på olibanum og frankincense?
Ingen. Olibanum, frankincense og virak er tre navne for den samme harpiks fra Boswellia-træer.
Kan jeg brænde harpiks uden kul?
Ja, på en elektrisk varmeplade eller i en brænder med fyrfadslys. Duften bliver blødere og røgen mindre.
Hvor meget harpiks skal jeg bruge ad gangen?
Et enkelt korn på størrelse med en ært er nok til et almindeligt rum. Læg et nyt korn på, når duften aftager.
Hvordan opbevarer jeg harpiks?
I en tæt lukket pose eller et glas, tørt og væk fra varme. Så holder den duften i årevis.
Hvordan får jeg harpiks af skeen eller skålen?
Lad den blive kold og skrab den af. Rester af klæbrig harpiks kan løsnes med lidt sprit.