Et krystal tårn er en natursten, der er savet og poleret til en sekskantet søjle med spids top, og det er til dig, der vil have en sten stående fremme på alteret, natbordet eller i vindueskarmen. Tårnene findes i månesten, labradorit, amazonit, sort turmalin, nefrit jade, tigerøje, rhodonit, rosakvarts, lapis lazuli og flere, typisk 7 til 12 cm høje.
Fra råsten til poleret søjle
Kvarts vokser naturligt i sekskantede prismer med spids afslutning, og det er den vækstform, tårnet efterligner. Selve tårnet er menneskeskabt. Stenen saves ud af et større råstykke, slibes ned til seks flader, formes i toppen og poleres med stadig finere slibemiddel. Det gælder også sten, der aldrig danner søjler i naturen, som jade, labradorit og lapis lazuli. Snittet lægges efter råstenens bedste side. Labradorit skæres, så feldspatlagene giver det blå og grønne farvespil, geologer kalder labradorescens, og månesten slibes, så den mælkede glans løber op gennem søjlen.
Stenenes historie
Lapis lazuli er brudt i Sar-e-Sang i Afghanistan i flere tusinde år og blev i oldtidens Egypten brugt til smykker og pigment. Nefrit jade har en lige så lang historie i Kina og hos maorierne i New Zealand, hvor stenens seje struktur gjorde den velegnet til værktøj og ceremonielle klinger. Selve tårnformen er ny. Den blev udbredt i krystalhandelen i anden halvdel af 1900-tallet, og i traditionen siges spidsen at samle energien og sende den opad.
Sådan vælger du et krystaltårn
-
Størrelse. 7 til 9 cm passer på et natbord eller et lille alter. Over 11 cm har tårnet vægt nok til at stå som blikfang på en reol.
-
Vægt. To tårne på 10 cm kan veje henholdsvis 60 og 250 gram, alt efter bundens bredde og stenart. Det tunge tårn står mest stabilt.
-
Bund. Tårnet skal kunne stå af sig selv uden at vippe.
-
Spids. Den skal være hel og symmetrisk. En afskallet eller limet spids trækker ned i både udseende og holdbarhed.
-
Mønster. Revner, hvide bånd og små huller hører til i ægte sten. Et helt ensartet, boblefrit tårn i kraftige farver kan være glas.
Sten blandt tårnene
-
Månesten og regnbuemånesten med blålig glans, den mest udbredte sten i udvalget.
-
Labradorit i grå bund med grønne og blå glimt, der skifter, når du drejer tårnet.
-
Amazonit i mat turkisgrøn, en feldspat ligesom månesten og labradorit.
-
Sort turmalin med lodrette striber langs søjlen, i traditionen knyttet til grounding og beskyttelse.
-
Rosakvarts i blød lyserød, i krystaltraditionen forbundet med hjertet og selvkærlighed.
-
Pink mangano calcit, lys rosa og blød, der skal behandles varsomt.
-
Grøn aventurin, rhodonit, tigerøje og agat i mindre antal.
Placering og pleje
Spidsen er tårnets sarteste del, så stil det, hvor det ikke bliver skubbet til. Rosakvarts og mangano calcit kan falme i direkte sol, så giv dem en plads uden for middagssolen. Mangano calcit er blød og må ikke ligge i vand. De øvrige tårne tørres af med en blød, tør klud. Mange stiller tårnet på alteret sammen med en plade af selenit og et par rå krystaller.
Ofte stillede spørgsmål
Er krystaltårne naturligt formede?
Tårnet er savet og slebet af mennesker. Formen efterligner den sekskantede kvartskrystal.
Hvad bruges et krystal tårn til?
Mest som blikfang og fokuspunkt på alter, natbord eller skrivebord. I krystaltraditionen placeres et tårn ofte midt i et krystalgitter.
Hvorfor vejer to tårne af samme højde forskelligt?
Bundens bredde og stenartens massefylde afgør vægten. Sort turmalin er fx tungere end månesten og amazonit.
Hvordan undgår jeg, at spidsen skaller?
Stil tårnet med luft omkring, og løft det i søjlen, aldrig i spidsen. Transportér det pakket ind i et klæde.
Hvor finder jeg flere sten?
Hele udvalget af krystaller er samlet ét sted, fra lommesten til smykker.
