Handelsbetingelser

Opdateret 20/6-2026

1. Indledning

Disse handelsbetingelser gælder for køb foretaget af forbrugere på denne webshop, som ejes og drives af Din Indre Juvel ApS, CVR-nr. 44727773, tlf. nr. 91558989, Vestre Landevej 202, 4952 Stokkemarke (herefter kaldet “Din Indre Juvel” eller “vi”).

Vi anbefaler, at du læser betingelserne grundigt igennem, inden du handler på webshoppen.

Du skal særligt være opmærksom på de tekster, som er anført med kursiveret skrift i handelsbetingelserne.

2. Bestilling af varer

Du kan bestille online 24 timer i døgnet.

Vi håndterer løbende bestillinger, og du træffer os telefonisk på tlf. nr. 91 55 89 89 i tidsrummet 09:00-16:00 mandag-torsdag og 09:00-13:00 fredag.

Når vi har pakket din ordre og afsendt ordren, modtager du via e-mail en faktura.

Hvis du har oplyst din e-mailadresse og mobiltelefonnummer samt valgt fragtfri levering, med personlig afhentning på vores lager, vil du modtage en sms med besked, når ordren er klar til afhentning.

Du er selv ansvarlig for, at de kundeoplysninger, som du indtaster som led i et køb, er korrekte, idet vi ikke efterfølgende validerer eller kontrollerer disse oplysninger.

3. Priser og betaling

På www.dinindrejuvel.dk kan du benytte følgende betalingskort:

  • Dankort og VISA/Dankort
  • VISA
  • VISA Elektron
  • MasterCard
  • AnyDay
  • ViaBill
  • MobilePay

Der opkræves ikke kortafgift på dinindrejuvel.dk. Vi bruger ikke forsendelse pr. efterkrav, giro eller checks. Alle opgivne priser er i DKK og inkl. moms og andre afgifter. Priserne er dagspriser og opdateres løbende.

Betaling for bestilling sker ikke, før vi har afsendt varer til dig. Først da vil beløbet blive trukket på din konto. Der kan aldrig trækkes et større beløb end det, du har godkendt ved købet. De oplysninger, du indtaster ved brug af betalingskort, sendes direkte til Nets i krypteret form, dvs. det kun er Nets, som kan læse disse oplysninger. Din Indre Juvel har ikke adgang til oplysningerne.

4. Levering

Varer bestilt på www.dinindrejuvel.dk leveres i Danmark.

Gratis fragt i Danmark ved køb over 499 kr., jf. nærmere om betingelserne nedenfor.

Din Indre Juvel bestræber sig på at afsende de bestilte varer inden for 24 timer efter at købet er gennemført, dog må der påregnes lidt længere leveringstid i forbindelse med højtider og ferier.

Pakker sendes med det valgte leveringsfirma.

4.1. Fragtgebyr og information vedr. fragt i Danmark

Dao:

daoSHOP:

  • Ordrer på mere end 499,- kr., der sendes til afhentning i DAO pakkeshop: kr. 0,- / Fri fragt
  • Ved ordrer på mindre end 499,- kr., der sendes til afhentning i DAO pakkeshop afhænger prisen af pakkens vægt.

daoHOME (hjemmelevering med DAO, på eget ansvar!)

Alle ordrer, der sendes som hjemmelevering med daoHOME afhænger prisen af pakkens vægt. Dao afleverer helst pakken i din postkasse. Hvis pakken er for stor til at kunne være deri, lægger Dao den i en plastikpose ved din dør, hvis der er fri adgang om natten (dvs. det fx ikke er bag en låst trappeopgangsdør). Hvis det ikke er muligt at levere pakken til døren, eller hvis dette findes usikkert, så tager Dao den med til nærmeste daoSHOP. Du får en notifikation fra Dao via SMS og/eller e-mail, når en pakke er leveret hos dig. Grundet Dao’s leveringstider fremsendes SMS ikke før klokken 07.00. E-mailen sendes til dig indenfor 15 minutter, fra pakken er leveret. Din Indre Juvel er IKKE ansvarlig for bortkomne pakker, leveret med daoHOME.

PostNord:

  • PostNord Collect: Alle ordrer uanset størrelse sendes til en valgfri PostNord pakkeshop. Prisen afhænger af pakkens vægt.
  • PostNord Hjemmelevering: Ordren sendes til din hjemadresse. Prisen afhænger af pakkens vægt.

GLS:

  • GLS Pakkeshop: Pakken leveres til en valgfri GLS pakkeshop. Prisen afhænger af pakkens vægt.
  • GLS Hjemmelevering: Pakken leveres til den indtastede adresse. Prisen afhænger af pakkens vægt.
  • GLS Erhverv: Pakken leveres til den indtastede erhvervsadresse. Prisen afhænger af pakkens vægt. Bemærk: GLS Erhverv kan udelukkende bruges til erhvervsadresser. Ved køb på over 499,- er fragten gratis.

Bring:

  • Bring SHOP: Pakken leveres til en valgfri Bring pakkeshop. Prisen afhænger af pakkens vægt.
  • Bring HOME: Pakken leveres til den indtastede adresse. Prisen afhænger af pakkens vægt.

5. Ændring eller fortrydelse af igangværende ordre

Du kan desværre ikke ændre eller stoppe din igangværende ordre, efter at din ordre er godkendt, og bekræftet af Din Indre Juvel.

6. Fortrydelsesret

Der er 14 dages fortrydelsesret, regnet fra den dato du modtager varen, eller får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i en ordre, og som leveres enkeltvis. Du skal inden 14 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb, uden at angive nogen bestemt grund til fortrydelsen.

Du kan udøve fortrydelsesretten på flere måder:

  • Via fortrydelsesfunktionen på vores hjemmeside. Du finder funktionen “Fortryd dit køb”, hvor du blot indtaster dit ordrenummer og den e-mailadresse, du brugte ved købet. Funktionen er tilgængelig under hele fortrydelsesperioden, og du behøver ikke at oprette en konto eller logge ind. Når du har sendt din anmodning, modtager du straks en bekræftelse på e-mail på, at vi har modtaget den.
  • Ved at udfylde og indsende standardfortrydelsesformularen (se Bilag 1).
  • Ved at sende os en utvetydig meddelelse via almindeligt brev eller e-mail.

BEMÆRK: Du kan ikke udøve fortrydelsesretten ved blot at nægte at modtage varen eller ved at undlade at afhente den ved transportøren, uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.

Hvis du sender meddelelse via brev eller e-mail, sendes den til følgende adresse:

Din Indre Juvel ApS Vestre Landevej 202 4952 Stokkemarke E-mail: info@dinindrejuvel.dk

Husk at anføre ordrenummer.

BEMÆRK: Fortrydelsesretten gælder ikke for varer, som må antages at blive forringet eller forældet hurtigt, fx drikkevarer og fødevarer, og for varer, hvor du har fjernet forseglingen/emballagen, og hvor varen af hensyn til sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret, og hvor forseglingen er blevet brudt. Som følge heraf har du eksempelvis ikke mulighed for at fortryde køb af salt og krydderier, hvis emballagen er brudt.

Returnering af varen

Hvis du fortryder dit køb, skal du efterfølgende returnere varen til os. Selve returneringen foregår via vores returportal, som du finder på hjemmesiden, og som guider dig gennem forsendelsen.

Hvis du har fået varen leveret som “fri levering”, har du mulighed for at returnere varen på vores lager, hvor du har afhentet varen, eller ved at sende varen retur til ovennævnte adresse. Hvis ikke varen er leveret som “fri levering”, skal du returnere varen til ovennævnte adresse. Du skal returnere varen uden unødig forsinkelse, og senest 14 dage efter du gav meddelelse om, at du ville fortryde købet. Vi kan kræve dokumentation for, at varen er afsendt inden fristens udløb. Hvis varen sendes, skal den være pakket forsvarligt.

BEMÆRK: Du er selv ansvarlig for eventuelle skader, som kan opstå under transporten. Bemærk også, at du selv skal bære omkostningerne forbundet med returnering af varen, medmindre vi har leveret varen til dig ved en fejl, eller hvis varen ved modtagelsen har været beskadiget eller defekt. Vi har ikke mulighed for på forhånd at angive prisen for returforsendelsen, da dette bl.a. afhænger af varens vægt, valg af transportør mv. Det er dog sandsynligt, at returforsendelsen vil koste mindst det samme som dét, du selv har betalt i webshoppen for levering (forudsat at leveringen ikke har været gratis).

Returnerede varer bør være i god og ubeskadiget stand. Hvis returnerede varer viser tegn på skade eller brug ud over hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på, hæfter du for forringelse af varens værdi. Vi anslår en eventuel værdi ud fra en konkret vurdering af den returnerede vare. Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi. Den returnerede vare må ikke være brugt.

Betaling for varen bliver tilbageført snarest muligt og under alle omstændigheder senest 14 dage efter vores modtagelse af din meddelelse om fortrydelse. Vi forbeholder os dog retten til at tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen/varerne retur til inspektion.

Hvis du ophæver købet i overensstemmelse med disse betingelser, refunderer vi købsprisen sammen med de oprindelige forsendelsesomkostninger (dog ikke ekstraomkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering), fratrukket eventuel værdiforringelse. Medmindre du har givet os instruks om andet, vil vi foretage tilbagebetalingen under anvendelse af samme betalingsmiddel, som du benyttede til at foretage den oprindelige transaktion.

I Danmark tilbyder vi, at du får alle de oprindelige forsendelsesomkostninger tilbage – også selvom du kun fortryder dele af et køb. Bemærk dog (som tidligere beskrevet), at du selv – ved fortrydelse – skal bære de fulde leveringsomkostninger forbundet med returnering af varen til Din Indre Juvel.

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.

Hvis du ønsker mere information vedrørende din 14-dages fortrydelsesret, kan du besøge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside.

7. Reklamation og klager

Købelovens mangelsregler kan finde anvendelse på varekøb.

Du har som udgangspunkt 2 års reklamationsret fra varens modtagelse ifølge købeloven, såfremt du mener, at den vare, du har modtaget, er mangelfuld.

Du skal indenfor “rimelig tid” efter at have konstateret en fejl/mangel ved varen, give Din Indre Juvel besked herom på e-mail til info@dinindrejuvel.dk eller på nedenstående fysiske adresse. Hvis du reklamerer indenfor to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Hvis du reklamerer over en vare, skal du skriftligt beskrive manglen/fejlen og vedlægge en kopi af din faktura.

Hvis din reklamation er berettiget (varen er mangelfuld), kan du enten få varen ombyttet, repareret, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængigt af den konkrete situation.

Varen sendes til:

Din Indre Juvel ApS Vestre Landevej 202 4952 Stokkemarke Mrk. Reklamation

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.

Husk, at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse, så vi eventuelt kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.

Hvis du ønsker at udøve din reklamationsret eller at klage over dit køb, kan du skrive en e-mail til os på følgende adresse: info@dinindrejuvel.dk

Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til: Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg, via www.naevneneshus.dk. Du kan også anvende EU-kommissionens online klageportal, hvilket dog hovedsageligt vil være relevant, hvis du er forbruger med bopæl uden for Danmark.

8. Farver

Selvom vi har gjort en stor indsats for at angive farver og kvaliteter så nøjagtigt som muligt, kan computeres farver og skærmopløsninger variere. Mindre farveafvigelser betragtes derfor ikke som en mangel i købelovens forstand. Visse af vores produkter er naturgenstande, og disse varierer naturligt i farven, og disse betragtes derfor heller ikke som en mangel i købelovens forstand.

9. Sikkerhed

Alle betalinger på www.dinindrejuvel.dk foregår gennem en sikker forbindelse, der er godkendt og kontrolleret af Nets. Alle indtastede bankoplysninger er krypterede, og det er kun Nets, der kan læse informationerne. Din Indre Juvel har ingen rettigheder hertil.

Når du har godkendt en bestilling og betalt med betalingskort, kan der også kun hæves det beløb på din konto, som du har godkendt.

10. Privatlivspolitik

Vi indsamler, behandler og lagrer data i overensstemmelse med Databeskyttelsesforordningen samt Databeskyttelsesloven. Hvis du ønsker mere information vedrørende de oplysninger, som vi indsamler, og måden, hvorpå de bruges, henvises der til vores privatlivspolitik.

I forbindelse med dit køb indsamler vi de oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre og levere din ordre, fx navn, adresse, e-mail og telefonnummer. Du kan til hver en tid anmode om indsigt i, eller sletning af, de oplysninger, vi har registreret om dig.

11. Lovvalg

Disse handelsbetingelser og enhver købsaftale vedrørende køb af varer fra os er underlagt dansk ret, undtaget danske lovvalgsregler og CISG.

12. Prisfejl og lign.

I tilfælde af prisfejl og lign. kontakter vi dig hurtigst muligt for at finde en løsning.

13. Din Indre Juvels spirituelle holdninger

Din Indre Juvels egne holdninger til spirituelle emner kommer ikke til udtryk på hjemmesiden. Din Indre Juvels medarbejdere har meget forskellig spiritualitet, tro og religiøse overbevisninger, og de nedskrevne varetekster er derfor ikke et udtryk for firmaet eller medarbejdernes egne holdninger og overbevisning.

14. Din Indre Juvels ansvarsfraskrivelse

Din Indre Juvel står ikke til ansvar for kunders brug af produkter købt på webshoppen.


Bilag 1: Standardfortrydelsesformular

(denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)

Til:

Din Indre Juvel ApS Vestre Landevej 202 4952 Stokkemarke E-mail: info@dinindrejuvel.dk

Jeg/vi () meddeler herved, at jeg/vi () ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min/vores () købsaftale om følgende varer ()/levering af følgende tjenesteydelser (*):

Bestilt den ()/modtaget den ():

Forbrugerens navn (forbrugernes navne):

Forbrugerens adresse (forbrugernes adresse):

Forbrugerens underskrift (forbrugernes underskrifter) (kun hvis formularens indhold meddeles på papir):

Dato:

() Det ufornødne overstreges.*